Flodsvin

joined 1 year ago
 

Alt er tilsyneladende tilbage ved det sædvanlige på r/Denmark, og aktiviteten herinde er faldet igen, mens Reddit ufortrødent fortsætter angrebet mod deres brugerbase.

Jeg er personligt ikke direkte påvirket af API-ændringerne, men det har stadig haft en dyb indvirkning at se deres villighed til at forværre brugeroplevelsen og ty til smædekampagner for at tjene penge.

Det var mit håb, at blackouten ville hjælpe med at flytte normale brugere over til andre platforme, så de kunne få et bedre ry end den ekstremisme, de normalt bliver associeret med.

Feddit har stadig en god stemning, men det er ikke et reelt alternativ når der er så lidt indhold, og billedet kan hurtigt blive påvirket af Lemmys eget ry.

Nutomic og dessalines - grundlæggere og lead maintainers af Lemmy, samt administratorer på lemmy.ml - har begge benægtet eksistensen af folkemordet mod uighurerne.

Lemmy.ml har en regel mod orientalisme, som ofte tages i brug mod Kina-kritiske stemmer (Se Expressing concerns about the moderation policy on lemmy.ml). Mange af tilfældende er tydeligvis provokatører, men det er stadig en bekymrende regel.

Selvom dette nødvendigvis ikke påvirker os direkte her på Feddit, ville det ikke overraske mig, hvis en situation svarende til karikaturkrisen ramte os, og vi blev udelukket fra deres føderation.

Hvad er jeres tanker om situationen, er i vendt tilbage til Reddit, og regner i med forsat at bruge Feddit i fremtiden?

[–] [email protected] 1 points 1 year ago

Det er helt klart mere relevant når du tydeligt påpeger hvad du mener problemet er, med det du har skrevet her er der jo et grundlag som man kan tale om. Hvis det havde været med i det originale opslag ville jeg ikke have nedstemt det, på trods af min egen uenighed i din udlægning.

[–] [email protected] 2 points 1 year ago (8 children)

Jeg har ikke adgang til at læse artiklen, men umiddelbart virker din analyse utrolig reduktiv. Det er vel en legitim vinkel at undersøge de samfundsmæssige udfordringer i relation til en begivenhed, selv når der er tale om mordforsøg.

Når artiklen i sig selv ikke er af særlig interesse for et dansk forum, og der ikke blevet lagt op til en konstruktiv debat, så synes jeg personligt ikke at opslaget er relevant. Det er årsagen til min nedstemme.

Men generelt er du god til at inkludere særligt relevante detaljer fra artiklerne i dine opslag, og det er fedt at få noget indhold på platformen, så det skal overhovedet ikke tages personligt.

[–] [email protected] 0 points 1 year ago (1 children)

Det er standard at man bruger Tab til at skifte fokuselement. Når man trykker Tab + Enter så bliver fokus først ændret fra tekstfeltet til send-knappen, og enter trykker så på knappen.